Inspiration / Artikel - "En regnvejrsdag i motorikkens tegn"

Artikel - "En regnvejrsdag i motorikkens tegn"

En regnvejrsdag i motorikkenstegn.

 Skrevet af Motorikvejleder Lene Vestergaard.
 
Det er sommer, men det er ikke solen der titter frem, nej det er store våde regndråber. De falder tungt fra en grå himmel og hvad skal vi dog lave?
Jeg sidder på gulvet sammen med en gruppe vuggestuebørn i alderen 1-2 år. Vi har lige fået lidt formiddagsfrugt, så der er lige blevet ladet op til aktivitet.
Jeg nød selv cykelturen til arbejde om morgenen og tænker, når jeg synes det er dejligt at være ude i regnvejr, så synes børnene det sikkert også. Og hvilken ju-bel der blev da jeg spurgte om de ville med. Raskt får vi regntøj og gummistøvler på og ude er vi.
 
Det er lige før jeg falder over børnene da jeg skal ud af døren for alle 5 er stoppet op og står bare og kigger på de store regndråber, der falder ned på dem. En vender undrende hovedet opad og smiler stort da han får flere dråber lige på næsen.
Jeg kan mærke boblerne i min mave af bare glæde, ved at se børnenes glade og nysgerrige ansigter.
 
Vi går ned mod legepladsen. På vejen er der én (i børnenes verden), stor vandpyt. Den første løber igennem, den næste stiller sig midt i og kigger ned på sine gummistøvler, som er helt gemt væk under vandet.
Jeg tramper forsigtigt i vandpytten og vupti, går der 5 børn trampende rundt, så det sprøjter om ørene på dem. De finder også hurtigt ud af at hoppe, løbe, og sparke til vandet og alle hviner af glæde.
 
Albert er gået lidt videre, for han har fået øje på en sejldug, der er fyldt med vand.
Han stiller sig under den og griner, da han mærker vanddråberne uden på regn-hætten. Kan i forstille jer hvordan det lyder? Jeg måtte ned i knæ og prøve hvor-dan det lød - en skæg oplevelse.
 
Turen forsætter rundt om bygningen og mange vandpytter bliver, der løbet og trampet igennem, nogle en større udfordring end andre.
Annika, får øje på nogle måger der sidder oppe på stakittet – uden større overve-jelser gå hun opad græsbakken, for bedre at kunne se. Resten af flokken vil med. Ikke alle mestre bare at gå op, der er lidt glat pga. regnen, men de finder hurtigt alternativet og kravler op. Ikke alle synes det er lækkert at få græs på fingrene, men det overvindes også. Efter kampen gennem det høje græs, slutter i sanse-gyngen, hvor alle 5 kan være på én gang.
Det små regner stadigvæk og de hviner hver gang der er sus i gyngen og de kan mærke regnen på kinderne.
 
Det er ved at være spise og sovetid, siger jeg til børnene, at om lidt skal vi ind. Albert udbryder et stort NEJ og løber hen til nogle vandpytter og begynder at hoppe, andre følger efter, mens de 2 mindste har fået nok af oplevelser og går om mod indgangen.
Set med en Motorikvejleders øjne er denne formiddag en fantastisk sanseop-levelse for børnene.
                   Helt enkelt har de;
 
• Fået lov til at hoppe i vandpytter.
• Kæmpet sig gennem vådt græs op ad en bakke og ned igen.
• Mærket regnen.
 
De har udfordret deres motorik, både kropsligt og sanseligt. Helt fra glæden ved at skulle ud, få regntøj på, overraskelsen ved at få de første regndråber i hovedet. Blive våd og beskidt på hænderne, få våde strømper, falde i det høje græs og i eget tempo udforske vandpytter, snegle, mudder – og opdage at rut-chebanen bliver meget glat når det regner.
 
De primære sanser – labyrintsansen, taktilsansen og kinæsthesisansen, er ble-vet godt stimuleret på vores 45 min tur rundt om institutionen.
De har kort sagt udfordret deres motoriske udvikling og fået flere redskaber i rygsækken, som er med til at få automatiseret deres brug af kroppen og integre-ret deres primære sanser.
Det er fantastisk hvad en regnvejrsdag kan bringe.
 
Læs mere om sanser og sanseintegration her
Lene Vestergaard | CVR: 33561733 | Gunløgsgade 43, 3 th, 2300 København S - Danmark | Tlf.: 28941263