Sansemotorik / Sanserne

Sanserne

Sanserne skal stimuleres for at blive integreret

 
 
Sanserne
 

Mennesket har 7 sanser, som til sammen udgør vores balance.

Labyrintsansen, Taktilsansen, Kinæstesisansen, lugtesans, smagssans, høresans, synsans.

Sanserne og bevægelse hører sammen og har stor betydning for barnets udvikling, man kan ikke sanse, hvis man ikke bevæger sig, og man kan ikke bevæge sig, hvis man ikke sanser.

De 3 sanser, som er de vigtigste er : Labyrintsansen, Taktilsansen og Kinæstesisansen. Det er dem der først bliver udviklet i fosterstadiet også kaldet de primære sanser og er grundlaget for vores videre udvikling.

Fungerer disse sanser ikke optimalt, sætter det sine begrænsninger i barnets udvikling. Ex. at barnet er meget længe om at komme igang med at krybe, kravle, gå osv. Og på længere sigt har det indvirkning på barnets indlæring, fordi det altid har været lidt bagud.

Labyrientsans  

også kaldet Hovedbalancesansen ligger i de to labyrintorganer, som ligger i forbindelse med det indre øre i begge sider af hovedet.

Sansen kaldes derfor også labyrintsansen pga. det indre øres snirklede opbygning. Det er her at hovedets stilling i forhold til tyngdekraften styres. Og herfra hjernen får fortalt hvis vi gør noget som vi bliver svimle af ex. gynge, rutche, trille, hoppe osv.

Taktilsansen

(Følesansen), kan deles i 2 slags, den beskyttende følesans, som er ubevidst og den undersøgende som er bevidst.

Den beskyttende Følesans har betydning for:

Overlevelse; nerver der registrer let berøring, smerte, kulde, varme.

Reflekser; søge, sutte og hoveddrejningsrefleksen sættes igang af følesansen.

Følelseslivet; forskellige former for berøringer bringer forskellige føelser – Ved udtalt overfølsomhed kan der være tale om begrebet 1Taktilskyhed.

Bevægelsernes præsision; hvis følesansen er nedsat giver det udslag i upræsice bevægelser.

Kropsbevidsthed; mange sanser må arbejde sammen

Balance; når man er ved at komme ud af balance skal man kunne ”rette op” igen.

Men med en nedsat/defekt følesans kan man ikke udføre præsice bevægelser.

Den undersøgende Følesans er: den sans man bruger til at undersøge hvordan verden er indrettet, man bruger hænder og fødder.

EX: barnet lærer hurtigere at benævne ting de har følt på.

Taktilskyhed er et begreb man bruger når der er tale om udtalt overfølsomhed.

  • Kan ikke lide at få tøjet af/på
  • Kan ikke lide at ha´snavset fingre
  • Kan ikke lide at blive kælet, nusset, kildet, stå i rækker, stå tæt, holde i hånd
  • Bliver tit voldsomme i kontakt med andre ; skubber, slå, bider
  • Har det bedst med håndfaste kærtegn
  • Kan være ”klistrede” når de selv vælger kontakten.

Kinæsthesissans:

Muskelledsansen

Muskel – ledsansen formål er hele tiden at give besked om kroppens stilling her og nu.

Måden musklerne kan finde ud af dette på er via nogle små følere der sidder i alle muskler, led og sener. Er musklen spændt/ eller afspændt?

Tonus; er musklernes hvilespænding, reguleres af hjernen på grundlag af meddelserne fra følerne.

Visse reflekser; Knærefleksen udløses ex. af kinæsthesissansen.

Balancen; for at kunne holde balancen er det en forudsætning at også Labyrient og Følesans også fungere optimalt.

Bevægelsernes præsision; Tumle –fumler vi har vi ikke mulighed for at rette ind til den stilling vi havde til hensigt at indtage.

Kropsbevidsthed; Er der ikke hvis ikke vi kan mærke vores krop.

Når man undersøger ting bruger man også sin Muskel – ledsans – hvad vejer tingen?, hvor stor er den? Kan jeg ha´den i 1 hånd osv.

For at Muskel – ledsansen er velfungerende kræver det at også Hovedbalancesansen og Følesans er i orden/fungerende.

Kendetegn ved dårlig fungerende Muskel – ledsansen er: Uhensigstmæssige bevægelser – problemer med af/og påklædning. Er klodsede, falder, er slaskede, dårlig kropsbevidsthed – sidethed (venstre/højre). Bemærker ikke at næsen løber, savler.

  • Er sanserne ikke blevet integreret, vil vi opleve motoriske vanskeligheder.
  • Det er aldrig for sent at træne sanserne, jo før jo bedre.
  • Det sansemotoriske fundament er vigtigt for barnets videre udvikling. Det er ligesom et hus - holdes fundamentet stærkt, så falder huset aldrig sammen.
Lene Vestergaard | CVR: 33561733 | Gunløgsgade 43, 3 th, 2300 København S - Danmark | Tlf.: 28941263