Profil / SKKKANUFF - Mål og beskrivelse af pædagogisk praksis

SKKKANUFF

 
Socialisering:

Baggrund:

Mennesker er sociale væsner, der har et grundlæggende behov for følelsesmæssig samhørighed med andre. Det er gennem fællesskaber at mennesker næres og udvikles, det er i fællesskaberne at mennesker oplever mening og sammenhæng mellem sig selv og andre. Det er afgørende for ethvert menneskes psykiske og fysiske velvære, at det har mulighed for at opretholde en social kontakt og kommunikation med andre mennesker, at den er umiddelbar forståelig for det enkelte individ.

Udvikling af social kompetence dækker over en række komplicerede færdigheder og funktioner som hos de fleste mennesker er elementære , der udviklingsmæssigt nærmest sker ”af sig selv”. Mennesker med autisme er karakteriseret ved en generel forsinket eller nedsat udvikling indenfor social forståelse og dertil kommer ofte følelsesmæssige, kommunikative og sproglige vanskeligheder. Elevernes særlige stil indenfor mentalisering[1] gør, at det er svært at håndtere perspektivskifte ligesom det er svært for dem, at forestille sig, at andre kan tænke og føle anderledes end dem selv. Mange tolker og oplever omverdenen udelukkende ud fra sin egen position og derfor bliver andre menneskers handlinger vanskelige at forudsige og håndtere.

På Bakkeskolen er socialisering og udvikling af den enkeltes sociale kompetencer derfor et helt særligt fokus område. Alle vores elever har et iboende socialt behov og det er vores pædagogiske opgave, at give eleven mulighed for at udvikle redskaber til at kunne være og tage aktivt del i den sociale verden - nu og i et livslangt perspektiv. Bakkeskolen er et helhedstilbud, hvilket giver gode muligheder for at udvikle den enkelte elevs potentiale indenfor området. Indsatsen er kontinuerlig gennem hele dagen og udviklingen af sociale kompetencer og elevens mulighed for at kunne have glæde af pause- og fritidssammenhænge støttes bedst muligt. Pædagogen skal fremme det enkelte elevs muligheder for at deltage aktivt i leg og fritidsaktiviteter – alene og sammen med andre.

Dette arbejde fremmer elevens udvikling af egen identitet, hvilket giver øget livsglæde, selvtillid og jeg-forståelse. Udgangspunktet tages i den enkelte elevs kompetencer og potentialer og tilrettelægges på en måde, der giver mening. Eleven skal kunne relatere indholdet i aktiviteterne til egne erfaringer, spørgsmål, adfærd og tanker.

For alle elever, uanset udviklingsniveau, er det overordnede formål, at gøre eleven så selvstændig som muligt. 

Målet for den socialpædagogiske praksis er at eleverne:

hele tiden er i personlig udvikling
udvikler selvstændighed
udvikler kropsbevidsthed/kropsforståelse
lærer om ansvar
arbejder med  regler for kontakt til andre (personlige cirkler)
udvikler evnen til imitation
øver og forstår forskellige følelsesudtryk
arbejder med sociale roller, individuelle, emotionelle roller/følelsesliv
øver at mærke og udvide egne grænser på en fleksibel måde
styrkes i evnen til at lege/fantasi
støttes i at skabe sociale relationer og venskaber i egen og/eller på tværs af klasserne
præsenteres for en bred vifte af alsidige pause- og fritidstilbud
støttes i egen lyst, initiativ og interesse i forhold til pause og fritidsliv.

 

Kropslig udfordring

Baggrund:

Udfordringer til kroppen og de erfaringer børn gør sig, når de udfolder og udfordrer deres krop, er vigtige områder i elevens udvikling. Krop og bevægelse handler ikke kun om sundhed, motion og motorik, men også om sociale læreprocesser. Det pædagogiske arbejde med sociale relationer foregår konstant, når der er flere elever samlet.

Fysisk aktivitet er et godt rum for social læring. Gennem fysisk aktivitet lærer eleverne at samarbejde, følge fælles spilleregler og finde en god omgangstone både, når man vinder, og når man taber. Eleverne lærer at acceptere hinandens forskelligheder og grænser.

Fysisk aktivitet gennem leg giver anledning til glæde og samvær i elevgruppen og styrker fællesskabet og der skabes mulighed for relationer på tværs af alder, køn og grupper.

Pædagogerne skal hjælpe eleven til at finde aktiviteter, der giver succesoplevelser. De skal også udfordre eleven ved at præsentere og iværksætte alternativer, hvor succes endnu ikke er oplevet.

Gennem at udforske, afprøve og udfordre sig selv bliver eleven mere bevidst om sine egne styrker og begrænsninger. Elevens selvopfattelse og kropsforståelse bliver styrket. Når eleverne udfordres kropsligt og får mulighed for at få positive erfaringer med at bevæge sig, er det medvirkende til at danne grundlaget for et aktivt liv som forudsætning for en sund livsstil.

Eleverne skal også tilegne sig viden om og forståelse for sund kost ved fx at involvere dem i madlavningen i skolen.

 

På Bakkeskolen mener vi, at motion og udvikling af den enkeltes motoriske og sansemæssige færdigheder, er vigtige for elevernes generelle trivsel. Elevernes særlige motoriske og sansenæssige profil, har betydning for deres mulighed for læring. På Bakkeskolen tilstræber vi os derfor  løbende at tilpasse den fysiske indretning af både inde- og udeområder, så de understøtter elevernes aktuelle behov. Indsatsen skal understøtte, at eleven får stimuleret, dæmpet og udviklet sit sansesystem med henblik på at fremme elevens velvære og oplevelse af verden. Det er ikke altid, vi kan tilpasse omgivelserne. Derfor er det ligeså vigtigt, at hjælpe eleverne til at udvikle strategier til kompensation for over- eller underreaktioner i sansesystemet.

Vi bestræber os på, at give eleven mulighed for at udvikle sine motoriske potentialer, holde sin krop i så god fysisk form som muligt samt opleve glæde ved fysisk udfoldelse selv og sammen med andre.

De overordnede mål er, at der kompenseres bedst muligt for de motoriske og sansemæssige vanskeligheder, så eleven tilbydes de mest optimale læringsvilkår. 

Målet for den socialpædagogiske praksis er at eleverne:

udfolder sig kropsligt
oplever glæde ved at bruge sin krop gennem leg og bevægelse
får mulighed for at afprøve og udfordre sine fysiske grænser
øver styrke/udholdenhed
øver imitation
træner deres balance
styrker deres koordineringsevne
udfordres og stimuleres indenfor det sansemotoriske område
 får en forståelse for betydningen af sundhed og kost
præsenteres for nye smagsoplevelser

 Kommunikation:

Baggrund:

Elever med ASF har forskellige kompetencer i forhold til sprogforståelse, sprogform og sproganvendelse. Forskellighederne kan spænde fra kommunikation med elever, hvor indholdet beror på den voksnes tolkning af elevens udtryk og følelser til samtaler med elever, der har et flydende og veludviklet verbalt sprog.

Elever med ASF forstår og anvender kommunikationen anderledes end elever uden autisme, da tænkningen ofte vil være konkret. Dette gør, at gensidigheden i kommunikationen kan være vanskelig, da kommunikation kræver et fælles sprog, en fælles kode og en vis grad af fælles forståelse – at udgangspunktet er fælles.

På Bakkeskolen er vores udgangspunkt, at evnen til kommunikation hele tiden kan styrkes, videreudvikles og læres i forskellige grader og sammenhænge. Der findes ingen elever, der ikke kommunikerer.

At forstå og styrke den enkeltes kommunikative udspil kræver en særlig og individuel vurdering af den enkeltes niveau og potentialer og fordrer at mulighederne/strategierne til stadighed udvikles og tilpasses den enkeltes potentialer og kompetencer.

Målet er derfor, at eleven støttes i at udvikle egne kommunikative potentialer bedst muligt og får en oplevelse af, at kommunikation er nødvendig. I udviklingen af et kommunikativt miljø skal der tages højde for elevens anderledes perception. For elever med ASF hvor lige præcis fællesheden i kommunikationen er vanskelig, bliver det derfor afgørende, at pædagogerne har fokus er på at udvikle selvkompenserende teknikker og strategier for eleverne.

Målet for den socialpædagogiske praksis er at eleverne:

udvikler deres evne til kommunikation
udvikler deres generelle sprogforståelse.
styrker at udtrykke sig verbalt/non-verbalt 
øver lytte/tale-position
træner timing
øver imitation
øver at afkode og forstå ansigtsudtryk
øver at gradbøje og differentiere indtryk, stemninger og udtryk.


Kulturformidling

Baggrund:

Kulturen på Bakkeskolen er rammen omkring det pædagogiske arbejde og afspejles i stor udstrækning i strukturen i hverdagen og gennem den måde, vi er sammen på.

Samværet på Bakkeskolen bærer præg af en række traditioner. Både de traditioner, der knytter sig til hverdagens genkendelige struktur i form af fx samling om eftermiddagen og fredagshygge, men også traditioner der knytter sig til særlige højtider som fastelavn og julegaveværksteder. Genkendeligheden i de tilbagevendende begivenheder skaber tryghed for eleverne.

Pædagogerne er kulturbærere, og det er vigtigt at være åben over for nytænkning. Der skal være plads til at stille kulturen til debat. Eleverne skal være med til at udvikle og tilpasse kulturen. Der skabes grobund for en ejerskabsfølelse, og eleverne kan være med til at bære kulturen med sig og give den videre som kulturformidlere. De sociale kompetencer bliver stærkere, og eleverne lærer af andre børn.

Vores samfund er bygget op omkring demokratiske principper, hvilket afspejler sig i den kultur, vi bevæger os i. Vi forventer, at vi kan stille spørgsmål, diskutere med hinanden og lytte til hinanden. De demokratiske principper udgør en vigtig ramme om arbejdet på Bakkeskolen, og eleverne skal opleve, at deres ideer og meninger har værdi.

Det er vigtigt at kunne se sin egen kultur i et større perspektiv og vide, at der også eksisterer andre kulturer. Derfor er det vigtigt, at eleverne med en anerkendende tilgang tilegner sig kendskab til, viden om og forståelse for andre kulturer for derigennem at mindske fordomme.

Eleverne skal lære respekt for ligheder og forskelle og derved opleve den mangfoldighed, der er indenfor alle områder i samfundet. 

På Bakkeskolen vægter vi traditioner og skolens kultur højt. Hver klasse har sin egen kultur og sine egne traditioner, som præges af elevernes personligheder og de relationer, der opstår mellem dem. Den daglige struktur er i høj fokus her på skolen. Den enkelte klasse har sine egne strukturer, som er tilpasset elevgruppen. Strukturen ses både i den fysiske indretning og i form af organisering af hverdagen.

Skolen som helhed vægter fælles traditioner højt.  

Vi har fælles morgensamlinger i salen én gang om måneden, vi holder skolens fødselsdag, motionsløb, fester ved højtider, forskellige sportsturneringer, koncerter og teaterforestillinger.

Den enkelte elevs indføring i og forståelse af demokrati og forskellige kulturer tilbydes på meget forskellige niveauer og tilrettelægges suverænt ud fra den enkeltes potentialer og kompetencer.

Vi arbejder målrettet med elevernes forståelse for og samvær med andre mennesker. Dette gøres ud fra individuelt tilrettelagte aktiviteter i socialfag og generelt som en naturlig del af de forskellige hverdags situationer der opstår.
 

Målet for den socialpædagogiske praksis er at eleverne:

oplever at være en del af skolens kultur og de traditioner, der knytter sig hertil
bliver medskabere af gruppens fælles historier
tager del i kulturoverlevering til andre børn
lytter til og respekterer hinandens forslag og meninger
får kendskab til forskellige kulturer og traditioner i vores samfund 
 
ADL-område (Activity of Daily Living)

Baggrund:

Det er vigtigt for alle mennesker, at beherske en høj grad af selvhjulpenhed. Det giver øget selvværd og livskvalitet at føle, at man mestrer sin hverdag og selvstændigt kan klare at udføre dagligdagsaktiviteter. Det er forskelligt på hvilke niveauer og i hvilket omfang, eleverne på Bakkeskolen kan klare dagligdags gøremål. Færdigheder der almindeligvis regnes for noget selvfølgeligt og noget der kommer af sig selv i takt med den almindelige udvikling, skal for elever med autisme i forskelligt omfang sættes i system og læres.

På Bakkeskolen arbejder vi derfor særligt på, at alle elever udvikler så stor grad af selvstændighed og selvhjulpenhed som muligt i forhold til praktiske og personlige gøremål.

Målet med den samlede ADL læring er, at give eleven mulighed for at udvikle selvstændige færdigheder indenfor almindelige praktiske dagliglivsfunktioner - forsøge at skabe en forståelse af sig selv og sin krop. Dette skal ses som et led i at støtte udviklingen af  elevens selvværd og livskvalitet både  her og nu og i et kommende fritids-, arbejds- og hjemmeliv.

Det er nødvendigt med en helhedsorienteret indsats, hvor fokus er på, at tilbyde og lære eleven forskellige og individuelle strategier for løsnings- og handlemuligheder inden for ADL-området og skabe mulighed for at eleverne arbejder med de indlærte metoder på en klar og visuel måde, så fleksibilitet fremmes. Læringen foregår i naturlige sammenhænge i de konkrete og praktiske situationer der er i løbet af dagen og som en integreret del af det brede helhedstilbud. 

Målet for den socialpædagogiske praksis er at eleverne opnår selvstændige færdigheder indenfor:

Adfærd
Kommunikation
Ansvar
Renlighed/hygiejne
Af- og påklædning
Spisning
Daglige gøremål
Færden og orientering i omgivelserne
 
Naturforståelse

Baggrund:

Oplevelser i og med naturen skaber trivsel og glæde for både børn og voksne. Det er fantastisk at slå koldbøtter og finde gode træer at klatre i. Det er eventyrligt og mystisk med troldeskove og nissehuler.

Naturen rummer et stort kundskabslager om planter og dyr og er et sanseværksted, der pirrer med forunderlige dufte, smage og syns- og føleindtryk.

Pædagogerne skal vise eleverne, at naturen er en næsten uudtømmelig kilde til oplevelser og erfaringer. Gennem oplevelser og erfaringer med naturen bliver eleven klogere ikke kun på naturen i sig selv, men også på sig selv. Naturforståelse skal integreres i det pædagogiske arbejde, og det sker ved at tage ud i naturen og ved at bringe naturen med ind på skolen. Pædagogerne skal udvikle elevernes kendskab til deres lokalområde og forbindelsen til den store verden. Det er vigtigt, at eleverne tilegner sig forståelse for, at vi alle er en del af en større helhed, og at vi er gensidigt afhængige af naturen. Naturen er et fantastisk og forunderligt læringsrum og en evig kilde til oplevelse og indsigt.

Naturens ressourcer er ikke ubegrænsede, og i det pædagogiske arbejde med naturforståelse er det vigtigt, at eleverne udvikler et ansvar for ressourcernes begrænsning samt en forståelse for, hvordan vi kan tænke og handle ud fra mest mulig hensyntagen til naturen.

Eleverne skal udvikle forståelse for sammenhænge i naturen som fx indsigt i årstidernes skiften, og råvarernes vej fra jord til bord.

På Bakkeskolen arbejder vi ud fra en særlig forståelse af og viden om, hvordan eleverne får de bedst mulige læringsbetingelser. Mennesker med autisme har vanskeligheder med at integrere de stimuli, de får gennem sanserne. Dette har betydning for, hvordan de forskellige oplevelser integreres i en meningsfuld helhed. For at sikre at eleven tilbydes den bedst mulige læring ud fra dennes forudsætninger, må indholdet derfor præsenteres på flere niveauer og i flere sammenhænge. Ud over vores fokus på det fysiske læringsmiljø i klassen og generelt på skolen, forsøger vi at møde eleverne særlige kognitive stil ud fra et begreb vi kalder ”mærk verden”. At mærke verden betyder, at eleverne får verden i hånden så at sige - verden skal opleves. En snegl er først en virkelig snegl, når den sidder i din hånd. Derfor er det vores princip, at vores udendørs arealer og omverdenen generelt integreres som en naturlig del af skolens læringsrum.

Målet er at forbinde abstrakt læring med konkret oplevelse og meningsdannelse. Læringen tager herved udgangspunkt i at knytte begreber og fænomener sammen i gennem aktive handlinger i naturen. Helheden sikres ved at en stor del af både undervisning og socialpædagogiske aktiviteter kan foregå udenfor. 

 Målet for den socialpædagogiske praksis er at eleverne:

møder et læringsmiljø, der tager udgangspunkt i deres særlige kognitive stil
får oplevelser i og med naturen
tilegner sig viden om naturen
tilegner sig viden om og ansvar for miljø og økologi
tilegner sig lokal og global bevidsthed 
 

Udtryksformer

Baggrund:

Eleverne skal have udfordringer, så evnen til at udtrykke sig gennem krops-, tale- og skriftsprog og gennem æstetiske udtryksformer, udvikles. At kunne udtrykke sig er en grundlæggende egenskab.

Alle har brug for at blive set og hørt, og det er vigtigt, at børn oplever mulighed for forskellige udtryksformer. Gennem kendskab til og beherskelse af forskellige udtryksformer tilegner eleven sig konkrete redskaber til at kommunikere og formidle sin egen og gruppens fortællinger.

De sproglige og æstetiske produktioner bliver en del af elevens spor, hvorigennem progressionen i den personlige udvikling bliver tydelig. Det er et instinktivt behov at sætte spor. Det er en vigtig del af det pædagogiske arbejde at udfordre eleverne til at sætte positive spor gennem bl.a. tegninger, malerier, drama og musik.

Elevernes sprog og ordforråd skal udfordres ved at høre historier, ved selv at fortælle historier og ved at sige rim og remser.

Pædagogerne skal udfordre elevernes udtryksformer ved at invitere den æstetiske kultur ind i skolen. Det kan ske i form af inspirationskunst og ved at opsøge kulturen gennem bl.a. museumsbesøg.

Ved beherskelse af forskellige udtryksformer til at formidle viden, erfaringer og følelser på, lærer eleven sig selv bedre at kende. At udtrykke sig og den øgede selvindsigt bliver en vigtig del af elevens sociale og personlige identitetsudvikling.

På Bakkeskolen får eleverne mulighed for at lege og udforske deres eget individuelle udtryk gennem struktur og tydelighed. Vi har fokus på, at eleverne afprøver og fordyber sig i forskellige processer, som knytter sig til skabende og håndværksmæssige aktiviteter.

Musik er en udtryksform vi vægter særligt højt. Eleverne oplever forskellige former for musik og pædagogerne inddrager det musiske element i hverdagen således at musik, sang og rytme understøtter elevens sproglige og motoriske udfoldelse. Oplevelsen af musik, sang og rytme skal foregå både sammen med andre og som selvstændig aktivitet.

Målet for den socialpædagogiske praksis er at eleverne:

lærer at bruge sproget til at udtrykke viden, erfaring og følelser
udforsker sproget og udfordres sprogligt
præsenteres for sanglege og samarbejdsøvelser
øger og udvikler interesse for fælles fokus i musikken.
arbejder med musik som en mulig fritidsbeskæftigelse.
får oplevelser med musik, dans og bevægelse sammen med andre.
kan bruge billedsprog som udtryksform
lærer forskellige æstetiske udtryksformer igennem kreative værksteder
bruger deres fantasi i kreativ udfoldelse
oplever at alle deres sanser bliver stimuleret
oplever at deres spor er synlige på skolen. 
 

Filosofisk udfordring

Baggrund:

Elevernes fantasi og nysgerrighed skal udfordres, og på den baggrund skal der skabes rum for fordybelse, refleksion og forståelse.

Det pædagogiske arbejde skal give næring til elevernes nysgerrighed og fantasi ved at udvikle og udfordre det, der aktuelt rører sig i børnegruppen. Gennem planlagte og spontane aktiviteter og projekter skal eleverne introduceres til nye temaer, begreber og fænomener.

Gennem indlevelse og engagement er det pædagogernes opgave at hjælpe eleverne til at udvikle evnen til at fordybe sig. Gennem fordybelse skabes der fokus og koncentration, der kan fungere som et filter til at lukke irrelevante indtryk ude og danne basis for kvalitet, indre ro og balance. Fordybelse giver ro og efterlader rum til refleksion og forståelse og til at stille spørgsmål til verden og dens sammenhænge. Gennem nysgerrighed, fordybelse, refleksion og forståelse udvides og nuanceres elevens verdensbillede. Et vigtigt redskab til at skabe refleksion og forståelse er dialog og samtale. Eleverne oplever, at der kan være flere måder at forstå samme ting på. Den fælles diskussion og refleksion bidrager til forståelse for andres perspektiver og forskelligheder og for sig selv.

På Bakkeskolen vil arbejdet med filosofisk udfordring tage udgangspunkt i elevernes helt særlige og egen kognitive stil[2]. Denne særlige stil har betydning for elevens selvopfattelse og omverdensforståelse. Vi møder eleven med stor respekt for dennes anderledes måde at opleve og forstå verden på tager udgangspunkt i den enkeltes individuelle forudsætninger. Vi tilstræber at møde eleverne, dér hvor de er ved at tage udgangspunkt i deres særlige interesser, kompetencer og potentialer. Vi mener, at vi ved at arbejde ud fra den enkeltes motivation, skaber de mest optimale vilkår for at udvide dennes verdensbillede.

Vi har et særligt ansvar i forhold til at vække elevernes nysgerrighed, da denne sjældent kommer naturligt. Vi søger konstant efter nye veje, der kan styrke evnen til fordybelse og koncentration.  Det sker ved at vi tager udgangspunkt i elevens egne interesser og lader motivationen brede sig herfra.  Vi arbejder intensivt på at udvikle elevernes individuelle selv- og omverdensforståelse på baggrund af den enkeltes individuelle forudsætninger. Læringsindholdet kan derfor variere fra simple imitationsøvelser og sanseintegration til at arbejde med selvindsigt, social forståelse/adfærd og samtaler om handicapforståelse.

Vores mål er, at eleverne gennem en bred vifte af tilbud og metoder, lærer at anvende individuelle strategier og redskaber, der øger selvforståelse og dermed sikrer en så selvstændig og aktiv deltagelse i samfundet som muligt. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at skabe en hverdag, hvor den enkeltes trivsel og glæde er i højsædet. Det er vores erfaring, at trivsel og glæde er det bedste udgangspunkt for læring.

 Målet for den socialpædagogiske praksis er at eleverne:

udvikler evnen til fordybelse
udvikler evnen til at reflektere
udvikler evnen til at forholde sig nysgerrigt til omverdenen
udvikler selvindsigt i så høj grad som muligt
gives redskaber og strategier til at kunne begå sig i og forstå sociale sammenhænge.
 
Fællesskab

Baggrund:

Mennesket vil altid søge at indgå i fællesskaber, og det er en vigtig opgave, at eleverne på Bakkeskolen får erfaring med positive fællesskaber, der er præget af rummelighed og tolerance. Mennesket er af natur et socialt væsen og er i stand til at indgå i sociale sammenhænge. Identiteten bliver skabt i relation til andre, og traditioner, viden og erfaringer bliver videreført gennem fællesskabet.

Rammerne og måden at være sammen på er medvirkende til, at eleverne udvikler en forståelse for de sociale spilleregler. Det handler om at skabe en social sammenhængskraft, hvor alle har en vigtig rolle, og hvor hvert enkelt elev føler sig interessant og værdifuld.

Pædagogerne opfordrer og udfordrer eleverne til at være nysgerrige på hinanden og vise opmærksomhed overfor hinanden og omverdenen. Det skaber forståelse og respekt for de individuelle forskelligheder og udvikler elevernes indlevelsesevne.

At knytte sociale relationer eleverne imellem og mulighed for at udvikle venskaber, er essentielt for trivslen og en grundlæggende evne for at kunne fungere i samfundets fællesskaber livet igennem. De børn, som ikke selv formår at etablere relationer til kammeraterne, får støtte ved fx at igangsætte aktiviteter, som tager udgangspunkt i det enkelte elev, men som også giver plads til andre og derigennem åbner mulighed for at skabe en udvikling af de sociale kompetencer.

At fungere i fællesskabet betyder også, at eleven udvikler en realistisk og positiv selvforståelse og bliver bevidst om og anerkendt i kvaliteten ved netop sin særlige personlighed.

Selvforståelse og anerkendelse er vigtige elementer i styrkelsen af elevens selvværd og selvtillid og som fundament for de sociale kompetencer. Selvtillid og selvværd er afgørende faktorer for det enkelte elevs trivsel og livskvalitet.

Trivsel skal være til stede hele tiden, og det omhandler både den fysiske, den psykiske og den sociale trivsel. Eleverne skal have udfordringer og turde tage udfordringer.

 

Målet for den socialpædagogiske praksis er at eleverne:

støttes i at skabe sociale relationer og venskaber.
lærer adfærdsregler.
udvikler deres evne til at udtrykke følelser, strategier til at afkode andres følelser og strategier til at klare konfliktsituationer.
præsenteres for aktiviteter der stimulerer og udvikler evnen til at lege og bruge sin fantasi.
lærer at indgå i og tage ansvar for fællesskabet
lærer at kende sig selv og sine egne styrker og begrænsninger
kan leve sig ind i andres situation og viser hensyn til andre
etablerer og udvikler relationer og får mulighed for at udvikle venskaber
har kendskab til og forståelse for sociale spilleregler


[1]Mentalisering: også kaldet ”Theory of Mind”, beskæftiger sig med den psykologiske eller mentale proces, hvor mennesker danner tanker om andre menneskers følelser, tanker og motiver.

 

 
[2]Elevernes særlige kognitive stil referer til tre begreber: central coherence, executive funktioner og perception. Central coherence dækker over den kognitive evne, som vi mennesker bruger til at skabe en sammenhængende forståelse af omverdenen ud fra alle de detaljer, som vi konstant opfatter - at danne mening ud fra en given sammenhæng.De executive funktioner er bestemmende for vores evne til at håndtere problemløsning i forhold til fremtidige mål. Funktionernestiller krav til evnen til organisering, planlægning, fleksibilitet i tænkning og handling, at kunne gennemskue konsekvenser af forskellige handlinger, planlægge handlinger, graden af social selvkontrol og evnen til behovsudsættelse.

Begrebet perception henviser til vores evne til at opfatte og fortolke, det vi sanser.


 
Lene Vestergaard | CVR: 33561733 | Gunløgsgade 43, 3 th, 2300 København S - Danmark | Tlf.: 28941263